FOREBYGGELSE — CYBER

Sådan undgår du id-tyveri og cyberangreb

Id-tyveri og digital bedrageri er en stigende risiko i Danmark, og antallet af sager har været i kraftig vækst de senere år. De hyppigste angreb er phishing-SMS'er ("din pakke er forsinket"), falske MitID-prompts og kreditkort-snatch på offentlig WiFi. Du kan reducere risikoen markant med 7 konkrete tiltag: unikke kodeord, 2-faktor-godkendelse, kreditkort med dynamisk CVV, kreditkort med kortspærring-app, kritisk holdning til ukendte SMS'er, frosne CPR-oplysninger og digitalt arkiv-disciplin (pr. maj 2026).

30 dages opsigelse Egen rådgiver

Personlig rådgiver

Ikke en chatbot. Du får navn, nummer og direkte linje til én rådgiver, der kender din sag.

Tilbud samme dag

Ringer du inden kl. 16 på en hverdag, har du et konkret tilbud samme dag.

Opsig på 30 dage

Opsig med 30 dages varsel — vi opsiger din gamle forsikring uden gebyr.

SÆSON-ADVARSEL

Phishing-bølger rammer hele året

Mest aktive perioder: jul (pakke-sporing), skat-årsopgørelse (marts-april) og sommerferie (rejse-svindel). Brug stærke kodeord, aktivér 2-faktor på alle vigtige konti, og tjek altid afsender før du klikker.

7 KONKRETE TILTAG

Sådan forebygger du — trin for trin

Prioriteret efter effekt og omkostning, så du får mest sikkerhed pr. krone og time. Følg trinnene i rækkefølge.

01

Brug unikke kodeord — én pr. service

Genbrug aldrig kodeord. Hvis én service hackes (typisk via et data-breach hos en webshop), kan tyven bruge samme kombination på din mail, bank og MitID. Brug en kodeordsmanager (Bitwarden gratis, 1Password 50 kr/mdr, Apple Nøglering indbygget) der genererer og husker unikke 20+ tegns passwords. Have It Been Pwned (haveibeenpwned.com) viser om dine adresser har været i kendte databreaches.

02

Aktivér 2-faktor-godkendelse overalt

Tilføj 2-faktor-godkendelse (2FA) på e-mail, MitID, bank-app, sociale medier og evt. cloud-tjenester. Brug helst en autentificator-app (Google Authenticator, Microsoft Authenticator, Authy) — ikke SMS, da SMS kan kapres af "SIM swap"-angreb. 2FA er det enkeltstående mest effektive tiltag mod kontoovertagelse.

03

Vær skeptisk over for SMS og mail med links

Klik aldrig på links i SMS eller mail der beder dig om at "verificere", "opdatere", "afhente pakke" eller "godkende betaling". Falske SMS'er fra PostNord, GLS, banken eller MitID er den hyppigste id-tyveri-vektor. Gå i stedet manuelt til selskabets officielle app eller hjemmeside (skriv adressen selv). MitID logger dig aldrig ind via link i SMS — kun via deres officielle app eller på direkte websteder.

04

Brug betalingskort med dynamisk CVV eller "Pay by App"

Moderne kreditkort fra fx Lunar, Coop Bank og Nordea har dynamisk CVV-kode der ændres hver 30-60 minut i app'en. Det gør stjålne kortdata ubrugelige få minutter efter de er fanget. Endnu sikrere: betal via Apple Pay eller Google Pay — det sender en tokeniseret engangsnummer i stedet for dit faktiske kortnummer. Brug aldrig dit dankort på små, ukendte webshops.

05

Sæt kreditkort på "kortspær-når-ikke-i-brug"

De fleste danske banker tilbyder en kortspær-funktion direkte i bank-app'en. Sæt kortet til "lukket for online køb" når du ikke handler — det tager 2 sekunder at åbne igen og forhindrer langt størstedelen af kortdata-misbrug. Aktivér også push-notifikationer på alle køb, så du opdager misbrug på minuttet. Spær kortet permanent hvis du opdager noget mistænkeligt og bestil nyt.

06

Frys CPR-oplysninger hos kreditregistret

Du kan kreditspærre dit CPR-nummer hos RKI/Experian gratis. Det betyder at ingen kan tage forbrugslån eller åbne kreditkonto i dit navn uden at du selv aktivt fjerner spærringen. Anbefales særligt hvis du har været udsat for et databreach hvor CPR-nummer er kompromitteret. Tjek selv en gang om året om der står lån/abonnementer på dit CPR via Mit Overblik (mitoverblik.dk) — gratis fra Erhvervsstyrelsen.

07

Hold telefon, computer og browser opdateret

Installér sikkerhedsopdateringer inden for 7 dage på telefon, computer og browser. En stor andel af kendte angreb udnytter sårbarheder, der allerede er patched af producenten — angrebene rammer bare brugere, der ikke har opdateret. Sæt automatiske opdateringer til ON. Aktivér også enheds-låsning (PIN, biometric) og sluk automatisk Wi-Fi-tilslutning på offentlige netværk (caféer, lufthavne).

TJEKLISTE

Er du klar mod cyberangreb?

De vigtigste tiltag tager under en time at sætte op (2FA, stærkt kodeord, backup) men giver massivt bedre beskyttelse. Print og gå listen igennem i dag.

  • Brug unikke kodeord — én pr. service Vigtigt

    Genbrug aldrig kodeord. Hvis én service hackes (typisk via et data-breach hos en webshop), kan tyven bruge samme kombination på din mail, bank og MitID. Brug en…

  • Aktivér 2-faktor-godkendelse overalt Vigtigt

    Tilføj 2-faktor-godkendelse (2FA) på e-mail, MitID, bank-app, sociale medier og evt. cloud-tjenester. Brug helst en autentificator-app (Google Authenticator, Mi…

  • Vær skeptisk over for SMS og mail med links

    Klik aldrig på links i SMS eller mail der beder dig om at "verificere", "opdatere", "afhente pakke" eller "godkende betaling". Falske SMS'er fra PostNord, GLS, …

  • Brug betalingskort med dynamisk CVV eller "Pay by App"

    Moderne kreditkort fra fx Lunar, Coop Bank og Nordea har dynamisk CVV-kode der ændres hver 30-60 minut i app'en. Det gør stjålne kortdata ubrugelige få minutter…

  • Sæt kreditkort på "kortspær-når-ikke-i-brug"

    De fleste danske banker tilbyder en kortspær-funktion direkte i bank-app'en . Sæt kortet til "lukket for online køb" når du ikke handler — det tager 2 sekunder …

  • Frys CPR-oplysninger hos kreditregistret

    Du kan kreditspærre dit CPR-nummer hos RKI/Experian gratis. Det betyder at ingen kan tage forbrugslån eller åbne kreditkonto i dit navn uden at du selv aktivt f…

  • Hold telefon, computer og browser opdateret

    Installér sikkerhedsopdateringer inden for 7 dage på telefon, computer og browser. En stor andel af kendte angreb udnytter sårbarheder, der allerede er patched …

HVIS DET SKER ALLIGEVEL

Hvad dækker forsikringen ved cyberangreb?

Cyberdækning er en tilvalgsdækning på Forsias indboforsikring — inkluderer identitetstyveri, netbank-svindel, ransomware og teknisk genoprettelse.

Dækket

  • Økonomisk tab fra kortmisbrug

    typisk dækning op til 50.000-100.000 kr (banker har egen kortmisbrugs-dækning op til selvansvar 1.150 kr)

  • Udgifter til at få id-tyveri tilbageført

    fx advokat-bistand, gebyrer, korrespondance med kreditregistre

  • Re-anlæg af kreditværdighed

    udgifter til at fjerne fejlregistreringer hos RKI

  • Akut hjælp 24/7

    hotline med specialister der guider dig gennem genoprettelse

  • Tabt arbejdsfortjeneste

    i begrænset omfang ved omfattende sager

Ikke dækket

  • Tab uden politianmeldelse

    Cyber-relateret tab kræver politianmeldelse til politi.dk og dokumentation før erstatning kan udbetales.

  • Egen overførsel efter pression

    Hvis du selv har overført penge efter telefonsvindel ("falsk politi/bank") — er dækningen begrænset.

  • Kryptovaluta-tab

    Tab af Bitcoin/Ethereum og lignende fra investeringsplatforme — ikke en almindelig privatdækning.

  • Erhvervsmæssig cyber-skade

    Hvis du driver virksomhed fra hjemmet — kræver erhvervscyberforsikring.

TYPISKE SKADER

Når det går galt — sådan ser sagen ud

Konkrete eksempler på skader vi har set hos kunder. Forebyggelse virker — men forsikringen er der hvis det alligevel sker.

Phishing-mail tømte netbank-konto

Familien klikkede på et "PostNord"-link i en SMS, indtastede NemID-koder på en falsk side, og inden for 30 minutter var 47.000 kr overført ud af landet.

Resultat: Banken dækkede 80 % via forbrugerbeskyttelse. Cyberdækning på indboforsikringen dækkede de sidste 20 % minus selvrisiko.

Identitetstyveri Netbank-svindel Genoprettelse

Ransomware krypterede alle familiebilleder

Et inficeret USB-stik krypterede alle filer på familiens NAS — inkl. 15 års billeder. Krypterings-malwaren krævede 2 Bitcoin (~120.000 kr) for at låse op.

Resultat: Familien betalte ikke (anbefalet praksis). Forsia dækkede teknisk hjælp til genoprettelse fra cloud-backup. Tab af 2 mdrs nyere billeder.

IT-svindel Genoprettelse af data Cyberhjælp
CENTRALE BEGREBER

Fagord du møder ved en sag

Disse begreber bruges ofte i kommunikation om forebyggelse og forsikringsdækning — det hjælper at kende dem på forhånd.

Center for Cybersikkerhed

Centralt begreb i cyber-sager — relevant for både forebyggelse og forsikringssag.

Forsikring & Pension

Centralt begreb i cyber-sager — relevant for både forebyggelse og forsikringssag.

Forsia Forsikring

Centralt begreb i cyber-sager — relevant for både forebyggelse og forsikringssag.

MitID

Centralt begreb i cyber-sager — relevant for både forebyggelse og forsikringssag.

Bitwarden

Centralt begreb i cyber-sager — relevant for både forebyggelse og forsikringssag.

phishing

Centralt begreb i cyber-sager — relevant for både forebyggelse og forsikringssag.

EN PERSONLIG RÅDGIVER

Vi tager telefonen — også når det haster.

Du får navn, nummer og direkte linje til én rådgiver hos Fælles Forsikring. Spørgsmål, tilbud, opsigelse — vi følger din sag fra første snak til afslutning.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Spørgsmål og svar.

Find svar på det mest stillede. Mangler dit spørgsmål? Ring til os på 40 50 84 84 — vi svarer som mennesker.

Hvad skal jeg gøre lige efter mistanke om id-tyveri?
1) Skift adgangskode på alle vigtige konti — mail, bank, MitID, sociale medier — start med mail (den er ofte "nøglen" til resten). 2) Aktivér 2FA hvis ikke allerede. 3) Spær alle kreditkort. 4) Anmeld til politiet på politi.dk eller 114 — du får et journalnummer der bruges i forsikringssag og hos kreditregistre. 5) Tjek Mit Overblik (mitoverblik.dk) for ukendte lån/abonnementer. 6) Kreditspær dit CPR hos RKI. 7) Anmeld til Forsia hvis du har dækning. Læs mere på anmeld skade.
Er MitID sikkert?
MitID er væsentligt mere sikker end gammel NemID — det er en officiel digital identitet med biometric godkendelse og dynamiske koder. Men MitID kan misbruges hvis du selv giver tyven din kode, fx via falsk SMS eller telefonopkald. MitID logger dig aldrig ind via link i mail/SMS — kun via deres app. Får du SMS om at "verificere MitID"? Slet straks. Tjek altid afsenderdomænet (kun mit.id.dk eller borger.dk er ægte).
Hvordan kan jeg vide om mine kontaktoplysninger er blevet hacket?
Brug haveibeenpwned.com — gratis tjeneste der tjekker om din e-mailadresse er optrådt i kendte databreaches. Hvis ja: skift adgangskode på den service og overalt hvor du har brugt samme. Kodeordsmanagere som Bitwarden og 1Password tjekker også automatisk. Du kan også få e-mail-alerts ved nye breaches via haveibeenpwned's tilmeldingsfunktion — gratis.
Hvad er forskellen på phishing og smishing?
Phishing er falsk e-mail, der lader som om den kommer fra en troværdig kilde (bank, MitID, PostNord). Smishing er det samme men via SMS. Smishing er en af de mest udbredte angrebsvektorer i Danmark. Generel regel: klik aldrig på links i uventet kommunikation. Gå manuelt til afsenders officielle hjemmeside eller app.
Skal jeg betale selvrisiko hvis nogen misbruger mit kreditkort?
Ved kortmisbrug har du som privatperson en fast selvrisiko på 1.150 kr ifølge betalingsloven — uanset om du opdager misbruget hurtigt eller langsomt. Banken dækker resten. Hvis du har Forsia id-tyveri-tilkøb, kan den dække selvrisikoen plus tab der overstiger bankens dækning (fx forbrugslån optaget i dit navn). Banken kan kun trække den fulde sum, hvis du har handlet groft uagtsomt — fx skrevet PIN på kortet.
Hvad gør Mit Overblik?
Mit Overblik (mitoverblik.dk) er en gratis service fra Erhvervsstyrelsen der viser alle lån, kreditkonti og abonnementer registreret på dit CPR-nummer. Det er den hurtigste måde at se om nogen har taget lån i dit navn. Tjek 1-2 gange om året, og særligt hvis du har været udsat for databreach eller phishing. Login kræver MitID. Tager 2 minutter.
Er offentlig WiFi sikker?
Generelt: ja for almindelig browsing, nej for bank og MitID. Caféer, lufthavne, hoteller har ofte usikre netværk. Login til bank eller MitID på offentlig WiFi er en risiko, fordi en angriber på samme netværk kan opsnappe trafikken. Brug i stedet mobil-data (4G/5G) til følsomme login, eller en VPN-tjeneste (ExpressVPN, Mullvad — 50-80 kr/mdr) der krypterer al trafik. Sluk automatisk WiFi-tilslutning på telefonen.
EN FORSIKRING DER FØLGER MED

Forebyg det meste — dæk resten med os.

Som Fælles Forsikring-kunde får du én rådgiver, der hjælper med både forebyggelses-spørgsmål og selve forsikringen. Få et tilbud uden binding.

Opsig på 30 dage
Vi opsiger din gamle forsikring
Personlig rådgiver — ingen chatbot