Valget af selvrisiko er reelt et valg mellem to slags udgifter: en fast, lav månedlig pris med en stor regning ved skade — eller en højere månedlig pris, hvor forsikringen tager næsten det hele, når uheldet sker.
Tre spørgsmål, der afgør dit valg:
- Har du en buffer? Kan du betale selvrisikoen i morgen uden at låne? Hvis ja, er en høj selvrisiko ofte den billigste løsning over tid. Hvis nej, så vælg en lavere — en forsikring, du ikke har råd til at bruge, er ingen forsikring.
- Hvor ofte har du skader? Har du historisk få skader, betaler en høj selvrisiko sig hjem via den lavere præmie. Har du børn, der cykler med elektronikken i tasken, kan regnestykket vende.
- Hvor stor er forskellen i pris? Spørg altid, hvad præmien er ved to-tre forskellige selvrisikoniveauer — så kan du regne på, hvor mange skadefrie år der skal til, før den høje selvrisiko har tjent sig hjem.
Værd at vide pr. forsikring: På bilforsikringen kan en friskadedækning og reglerne om ekstra selvrisiko for unge førere ændre billedet. På hundens sygeforsikring består egenbetalingen typisk af både en fast årlig selvrisiko og en procentdel af regningen — se selvrisiko på hundeforsikring. Og husk: småskader under selvrisikoen skal du slet ikke anmelde — det kan koste skadefri år uden at give erstatning.
Vil du se effekten i kroner, så beregn din pris med forskellige valg i beregneren, eller ring på 40 50 84 84 — så regner vi på, hvilket niveau der passer til din økonomi.
Se flere spørgsmål om skade & erstatning, eller gå til hele vidensbasen.