Hvad er selvrisiko?
Selvrisiko er det beløb, du som forsikringstager selv skal betale, når du anmelder en skade til dit forsikringsselskab. Det er med andre ord din egen andel af skadesomkostningen, inden forsikringen træder i kraft og dækker resten. Selvrisikoen er fastsat i din forsikringspolis og varierer fra forsikring til forsikring samt fra selskab til selskab.
Forestil dig, at du har en selvrisiko på 2.000 kr. på din bilforsikring, og du kommer ud for en skade, der koster 10.000 kr. at udbedre. I dette tilfælde betaler du selv de 2.000 kr., og forsikringsselskabet dækker de resterende 8.000 kr. Hvis skaden derimod kun koster 1.500 kr. – altså mindre end din selvrisiko – er det ikke rentabelt at anmelde skaden, da du selv skal afholde hele beløbet.
Fast selvrisiko vs. variabel selvrisiko
Der skelnes typisk mellem to former for selvrisiko:
- Fast selvrisiko: Et fast, forudbestemt beløb, som du betaler ved hver skade, uanset skadens størrelse. Dette er den mest almindelige form og giver dig som forbruger en klar og forudsigelig omkostning.
- Variabel (procentuel) selvrisiko: Selvrisikoen udgør en procentdel af det samlede skadebeløb. Er skaden stor, bliver din selvrisiko tilsvarende større. Denne model ses fx i visse erhvervsforsikringer eller specialdækninger.
Visse forsikringer opererer desuden med en kombinationsmodel, hvor der gælder en minimumsselvrisiko kombineret med en procentdel af skaden op til et fastsat maksimum.
Hvornår betales selvrisikoen?
Selvrisikoen betales ikke forud – den afregnes kun, når du anmelder en konkret skade. Det vil sige, at du kan have en forsikring i årevis uden nogensinde at betale selvrisikoen, hvis du ikke har skader. Selvrisikoen trækkes typisk fra erstatningsbeløbet, inden det udbetales til dig, eller du faktureres separat for beløbet af forsikringsselskabet.
Det er vigtigt at forstå, at selvrisikoen gælder pr. skadeshændelse – ikke pr. år. Har du tre separate skader på ét år, betaler du selvrisikoen tre gange.
Praktisk eksempel: Bilskade med hagl
Forestil dig, at en voldsom haglbyge sætter dybe mærker i din bil. Reparationsomkostningen opgøres til 15.000 kr. Din kaskoforsikring har en selvrisiko på 3.000 kr. Det betyder:
- Du betaler: 3.000 kr.
- Forsikringsselskabet betaler: 12.000 kr.
Havde du valgt en lavere selvrisiko på fx 1.000 kr., ville din månedlige præmie have været højere – men din egenbetaling ved skaden ville have været lavere. Det handler om at finde den rette balance for din økonomi.
Højere selvrisiko = lavere præmie
Sammenhængen mellem selvrisiko og præmie er direkte: jo højere selvrisiko du vælger, jo lavere bliver din månedlige eller årlige forsikringspræmie. Dette skyldes, at forsikringsselskabet påtager sig en mindre risiko, når du selv bærer en større del af en eventuel skade.
Omvendt vil en lav selvrisiko medføre en højere præmie, da forsikringsselskabet skal dække en større del af enhver skade fra første krone (eller næsten).
Tips til at vælge den rigtige selvrisiko
- Vurder din økonomi: Vælg en selvrisiko, du realistisk kan betale, hvis en skade opstår. Har du ikke en opsparing til uforudsete udgifter, kan en høj selvrisiko være risikabel.
- Beregn den potentielle besparelse: Sammenlign præmieforskellen ved forskellige selvrisici. Sparer du 500 kr. om året ved at hæve selvrisikoen med 2.000 kr., skal du have over fire skadefrie år, før det kan betale sig.
- Tænk på skadesfrekvens: Har du en bil, du bruger meget, eller bor i et område med høj indbrudsrisiko, kan en lavere selvrisiko være fornuftig.
- Sammenlign på tværs af selskaber: Selvrisikoen varierer meget fra selskab til selskab. Brug fforsikring.dk til at sammenligne vilkår og finde det bedste tilbud til din situation.
Relaterede begreber
Præmie – det beløb du betaler for din forsikring. Erstatning – det beløb forsikringsselskabet udbetaler ved en dækket skade. Dækningssum – den maksimale sum forsikringen udbetaler. Kasko – en bilforsikring der dækker din egen bil, hvortil selvrisiko typisk er tilknyttet.
Se også
Udforsk relaterede begreber i vores forsikringsordbog: Forsikringspolice, Dækning og Forsikringsagent vs. mægler.
%20(1).avif)