Skal dit indbo på lager — fx mellem to boliger, under en renovering eller et udlandsophold — er det vigtigt at vide, at indboforsikringen er bygget til ting, der bor samme sted som dig. Uden for hjemmet gælder andre og snævrere regler.
De typiske vilkår ved opmagasinering:
- Begrænset dækningssum — ting uden for hjemmet dækkes ofte kun op til en andel af din indbosum.
- Begrænset periode — dækningen gælder typisk kun i et vist antal måneder; derefter kræves en aftale med selskabet.
- Krav til lageret — rummet skal som regel være aflåst, og professionelle lagerhoteller behandles ofte bedre end en åben garage eller et loftsrum.
- Færre dækkede skadetyper — brand og indbrudstyveri er typisk med, mens fx fugtskader og simpelt tyveri kan være undtaget.
Det skal du gøre i praksis: Kontakt os, før tingene flyttes på lager — så afklarer vi, hvad din police dækker, og om der skal en særskilt aftale til. Lav samtidig en liste med fotos af det opmagasinerede, så en eventuel skade er nem at dokumentere. Bor du midlertidigt uden fast adresse, skal forsikringen også vide det.
Ring på 40 50 84 84, eller skriv via kontakt. Flytter du, så læs også indboforsikring ved flytning.
Se flere spørgsmål om bolig & indbo, eller gå til hele vidensbasen.