Regres

Hvad er regres i forsikring?

Regres er forsikringsselskabets ret til at kræve en allerede udbetalt erstatning tilbagebetalt fra den person eller virksomhed, der er den egentlige årsag til skaden – den såkaldte skadevolder. Begrebet stammer fra latin og betyder bogstaveligt "at gå tilbage". Når et forsikringsselskab gør regres, overtager det altså forsikringstagerens krav mod skadevolder og søger selv at inddrive beløbet.

Regres er et centralt princip i forsikringssystemet, fordi det sikrer, at ansvaret i sidste ende placeres hos den part, der faktisk har forvvoldt skaden – og ikke blot hos forsikringsselskabet, der har dækket skaden. Det betyder også, at skadevoldere ikke kan gå fri, blot fordi ofrets forsikring dækker skaden.

Hvornår gør selskabet regres?

Forsikringsselskabet gør typisk regres, når:

• En identificeret tredjemand er ansvarlig for skaden og har evne til at betale
• Skadevolder har handlet groft uagtsomt eller forsætligt
• Der er klare beviser for, hvem der er ansvarlig for skaden
• Omfanget af skaden gør det økonomisk fornuftigt at forfølge et regres krav

I praksis vil selskabet foretage en cost-benefit-vurdering: Er den potentielle gevinst ved regres større end omkostningerne ved at forfølge kravet? Små krav forfølges sjældent, mens store erstatningsudbetalinger næsten altid resulterer i et regresersøg.

Regres mod tredjemand

Den mest almindelige situation for regres er, at en tredjemand – en person, der ikke er part i forsikringsaftalen – har forvvaldet skaden. Når forsikringsselskabet har udbetalt erstatning til sin kunde (forsikringstageren), indsætter selskabet sig i kundens sted og gør kravet gældende mod skadevolderen. Denne proces kaldes subrogation og er hjemlet i forsikringsaftaleloven.

Et typisk eksempel er, når en rørlægger udfører arbejde, der medfører en vandskade i en ejendom. Husforsikringen dækker skaden, og selskabet gør herefter regres mod rørlæggerens erhvervsansvarsforsikring.

Grov uagtsomhed og regres

Et særligt vigtigt aspekt af regres er samspillet med grov uagtsomhed. Selvom din forsikring som udgangspunkt dækker skader, du forsålder groft uagtsomt, kan selskabet i nogle tilfælde gøre regres mod dig. Det sker typisk hvis:

• Du har handlet særligt hensynsløst eller uansvarligt
• Du kørte spirituskørsel og forvolder en trafikulykke
• Du beværteligt tilsidesætter sikkerhedsregler
• Du har givet urigtige oplysninger ved tegning af forsikringen

I sådanne tilfælde kan selskabet kræve den udbetalte erstatning helt eller delvist refunderet fra dig. Det er særligt vigtigt at være opmærksom på ved færdselsulykker.

Praktisk eksempel

Peter korer ind i en parkeret bil og forlader stedet uden at efterlade kontaktoplysninger. Ejeren af den beski-dgede bil anmelder skaden til sin kaskoforsikring, der udbetaler 28.000 kr. i erstatning. Politiet finder via videoovervågning frem til Peter som ansvarlig skadevolder. Forsikringsselskabet gør nu regres mod Peter og kræver 28.000 kr. tilbagebetalt. Da Peter kørte fra ulykken, betragtes dette som groft uagtsomt, og han hæfter personligt for beløbet.

Forsikringstagerens pligter

Som forsikringstager har du visse pligter, der er relateret til regresrettens funktion:

• Du må ikke eftergive skadevolderes krav på en måde, der forhindrer selskabet i at gøre regres
• Du skal give selskabet alle relevante oplysninger om skadens omdstændigheder og eventuelle skadevolderens identitet
• Du skal samarbejde med selskabet, hvis det forsøger at inddrive kravet

Tips til forbrugeren

• Indsaml altid oplysninger om alle involverede parter ved en skade – navn, køretøjsnummer og forsikringsoplysninger.
• Indrøm aldrig skyld på vegne af dit selskab på skadestedet – lad selskabet vurdere ansvaret.
• Samarbejd med dit forsikringsselskab i forbindelse med en regressive sag.
• Vær opmærksom på, at spirituskørsel og andre grove overtrædelser kan medføre personlig regres fra selskabet.

Relaterede begreber

• Subrogation: Det juridiske begreb for selskabets øvertagelse af kundens krav mod skadevolder.
• Grov uagtsomhed: Handlinger, der er særlig hensynsløse eller uforsigtige.
• Skadevolder: Den person, der er ansvarlig for at have forvvoldt skaden.
• Erstatning: Det beløb der udbetales som kompensation for en skade.
• Erhvervsansvarsforsikring: Virksomheders dækning mod ansvarskrav.