At flytte hjemmefra er et stort skridt – og det er også første gang, du selv er ansvarlig for din forsikring. De fleste unge glemmer forsikringen, indtil noget går galt. Her får du et klart overblik over hvad du skal have, og hvad du kan vente med.
Hvilke forsikringer skal du have når du flytter hjemmefra?
Når du flytter hjemmefra, er der én forsikring der er absolut nødvendig: indboforsikring med privat ansvarsforsikring. Den dækker dine ejendele og beskytter dig, hvis du ved et uheld forvolder skade på andres ejendom.
Tjek først: Er du allerede dækket?
Mange unge ved ikke, at de måske allerede er dækket af forrældrenes forsikring. Mange selskaber dækker hjemmeboende børn – og nogle dækker også børn der er udeboende op til en vis alder (typisk 21–25 år). Ring til dit forsældrenes forsikringsselskab og spørg, inden du tegner din egen.
De vigtigste forsikringer når du flytter hjemmefra
Indboforsikring (med ansvar): Din vigtigste grundforsikring. Dækker dine møbler, elektronik og tøj ved brand, tyveri og vandskade. Inkluderer privat ansvarsforsikring, så du er dækket hvis du gør skade på andre.
Ulykkesforsikring: Billig og vigtig. Dækker varigt men ved ulykker – og er særligt relevant for unge, der endnu ikke har opsparet en buffer.
Bilforsikring: Kun relevant hvis du har bil. Ansvarsforsikring er lovpligtig.
Hvad koster forsikring når du er ung?
En basal indboforsikring koster typisk 100–200 kr. om måneden for en ung. Vælger du høj selvrisiko, kan du komme ned på under 100 kr. Samler du flere forsikringer hos ét selskab, får du typisk samlerabat.
Ofte stillede spørgsmål
- Tjek om du stadig er dækket af dine forældres forsikring
- Tegn indboforsikring med privat ansvarsforsikring inden indflytning
- Opdater din adresse på NemID/MitID og folkeregistret
- Tjek om bilforsikringen skal opdateres med ny adresse
- Overvej ulykkesforsikring – særligt vigtig uden opsparing
%20(1).avif)